Nicolaj Vang Jessen

Senior Vice President, Managing Director Nordic Region

Administrerende direktør i Norden, Nicolaj Vang Jessen, var i 2002 sammen med en gruppe af SAP-konsulenter med til at stifte SAP konsulentvirksomheden 2C change, som itelligence i Norden hed før det i 2011 blev opkøbt af itelligence.

Arbejdsomhed og ydmyghed har gennem årene givet Nicolaj Vang Jessen forretningsmæssig succes. Personligt har han som konsulent og konsulentdirektør hos 2C change været med i over 50 forretningskritiske it-projekter for især danske internationale virksomheder. Hans udprægede fornemmelse for hele holdets velbefindende stammer fra alle disse komplicerede opgaver, hvor hensynet til medarbejdere, kolleger, kunder og brugere skal balanceres over længere perioder. Karrieren som konsulent inden for SAP har ført ham til udstationeringer i Finland og længerevarende opgaver i forskellige lande i Asien, Nordamerika og Europa. I forbindelse med itelligence’s overtagelse af SAP teamet fra Evry i Sverige, valgte han at bosætte sig med sin familie i Stockholm.

Nicolaj Vang Jessen er ud over sin rolle som administrerende direktør i itelligence også formand for kommunikationsvirksomheden Advice. Han er uddannet inden for industriel produktion og ledelse fra AUC i 1997, har læst i Edinburgh og har taget en lang række kurser inden for ledelse.


Kontakt os
Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os