Cheminova samarbejder globalt med itelligence

standing-meeting

Cheminova samler sin globale virksomhed på en SAP-løsning med itelligence-selskabet 2C change som sin samarbejdspartner. Udbredelse af koncernens it-rygrad er i fuld gang til de i alt 26 lande, hvor Cheminova har egne selskaber og salgskontorer. Cheminovas ekspansion fortsætter, og snart er SAP også live i USA, Canada, Australien og Taiwan.

Kan man implementere en global SAP-løsning med en nordisk partner som sin eneste, strategiske SAP-samarbejdspartner? Svaret er ”ja”, hvis man spørger it-direktør Henning Kjer Christensen fra Cheminova. Siden 2009 har itelligence-selskabet 2C change været hans samarbejdspartner i en SAP-udrulning, som skal bringe SAP ud på 26 lokationer verden over. Og flere er på vej.

“Vi får de resultater, vi vil have. Det er det helt afgørende. Vi oplever en samarbejdspartner med dyb viden om SAP og med en meget fleksibel og åben tilgang til opgaven. Vi løser problemerne sammen, i takt med at de opstår”, siger it-direktør Henning Kjer Christensen fra Cheminova, som udvikler, producerer og sælger kemiske produkter til plantebeskyttelse under hensyn til stigende miljøkrav og bæredygtighed. Cheminova er i dag en verdensomspændende koncern med en omsætning på over 5,6 mia. kr., og Cheminova markedsfører produkterne globalt gennem egne selskaber eller distributører.

“Konkret afgør vi fra land til land, om SAP-udrulningen kan løses hjemme fra koncernhovedkontoret, eller om 2C change skal finde en lokal samarbejdspartner. Den sidste løsning bruger vi især i komplekse implementeringer som f.eks. Colombia, Argentina og Brasilien. Roll-out for USA, Canada, Australien og Taiwan har indtil videre kørt efter tidsplanen og budget”.

2C change og Cheminovas egen it-afdeling med 25 medarbejdere arbejder meget tæt sammen om udrulningen. Den interne SAP-organisation hos Cheminova tæller ca 15 personer, mens 2C change har 10 konsulenter med god indsigt i Cheminova tilknyttet den globale SAP-udrulning.

“Koncernen vokser hele tiden. Det sidste opkøb gav os repræsentation i Tyskland, Østrig, Schweiz og yderligere i Frankrig og Italien, og de lande skal nu også på SAP. Vi forventer at ekspansionen fortsætter, og med SAP som rygrad har vi noget nemmere ved at integrere vores forretning i takt med ekspansionen”, konkluderer it-direktøren i Cheminova.

Lignende indlæg

Læs mere
Læs mere
Læs mere
Blog2
Læs mere
Blog1
Læs mere
Læs mere
Følg os: