Detaljer:
Vil du lede komplekse opgaver med nordens bedste SAP-konsulenter hos et konsulenthus i vækst?

Med udgangspunkt i SAP systemkomponenter, eget supplerende IP og nordens bedste team af SAP-konsulenter står itelligence i en unik markedsposition. Vi fortsætter vores planlagte vækst og har således nu endnu en åbning til en erfaren programleder, der kan lede krævende kundeopgaver og ikke mindst være en inspirator for kollegaer og kunder.

Som programleder er du ansvarlig for at sikre kundernes transformation gennem implementering af ofte meget komplekse løsninger bestående af både Cloud komponenter og On-premise komponenter. Programmerne drives ved hjælp af itelligence egen metode, der både indeholder agile spor og klassiske vandfaldsspor.

Som programleder har du formatet der gør, at kundens topledelse lytter når du taler, og din erfaring med ledelse af lignende programmer, gør dig til en god coach og sparringspartner for dine teams i programmet. Teknologier og metoder er under forandring, men fokus er stadig at sikre høj kundetilfredshed ved at levere den aftalte værdi indenfor rammerne af estimat, tid og aftalt kvalitetsniveau.

Som kommende programansvarlig deltager du også i bid-fasen og sikrer det professionelle input vedrørende alle aspekter af anlæggelse af programmet, inklusiv metodevalg, organisering, beskrivelse af rolle- og ansvarsfordeling, og i samarbejde med vores nordiske Resource Management, sikrer du den bedst mulige bemanding af programmet. Det er således af afgørende betydning, at du har erfaring med udarbejdelse af leveranceaftaler, Statement of Work og lignende aftaler.

Vigtigste ansvarsområder og opgaver
  • I samarbejde med salgsteamet sikre, at den tilbudte løsning og de implementeringsmæssige rammer understøtter kundens forventninger
  • Belyse eventuelle risici forbundet med leverancen
  • Sikre at implementeringsteamet møder forberedt til kunden og agerer professionelt fra første dag på programmet
  • Planlægning og eksekvering af højprofilerede/højrisiko programmer og projekter
  • Sikre at den planlagte værdiskabelse bliver realiseret indenfor rammerne af estimat, tid og aftalt kvalitetsniveau
  • Skabe og udbygge relationer hos kundens interessenter på alle niveauer og således sikre fundamentet for det efterfølgende projekt
  • Sikre et højt kommunikationsniveau både vertikalt og horisontalt
  • Ledelse af projektteamet og således skabe et miljø der gør peak performance mulig
  • Sikre rigtig brug af metoden
  • Proaktiv anvendelse af kontrakten, som du har udtømmende indsigt i
  • Proaktiv risikostyring med tilhørende mitigeringsplaner
  • Proaktiv kvalitetsstyring med q-gates og identifikation af objektive acceptkriterier
Din baggrund
Vi forventer følgende profil:
  • Du har mindst 8 års erfaring som projektleder/programleder – helst med SAP projekter, men anden relevant erfaring kan også være interessant.
  • Du er sikkert certificeret i PMI, IPMA, Prince2 og måske SCRUM.
  • Du har en relevant teoretisk uddannelse.
  • Du er struktureret og vant til at arbejde metodisk.
  • Du har et stort engagement og drive.
  • Du er kommercielt interesseret, tager initiativ og har stor ansvarsfølelse.
  • Du er forhandlingsvant og forstår det politiske spil, der kan forekomme
  • Du har gode kommunikationsevner såvel skriftligt som mundtligt og kan færdes hjemmevant på vores kunders direktionsgang
  • Du er fleksibel og har ikke problemer med at rejse.

 

Du får
  • Et stærkt netværk og kolleger med stor faglighed i en uformel flad organisation
  • Mulighed for at lede nogle af de mest spændende SAP-implementeringer i Danmark og resten af Norden
  • En kultur hvor man ”er hvad man præsterer”, har frihed under ansvar og aldrig lader en kollega stå alene tilbage, når en deadline skal nås
  • Attraktive ansættelsesvilkår med gode udviklingsmuligheder.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Send en kort ansøgning sammen med dit CV – og du vil høre fra os!

Kontakt

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen eller til itelligence som arbejdsplads.
• HR Manager, Mette Larsson på mail

 

 

 


Kontakt os
Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os