Detaljer:

Er du vild med faglige udfordringer og vil du arbejde i en virksomhed i rivende udvikling?

Som Project & Resource Manager vil du blive ansvarlig for en bred vifte af projektledelsesopgaver. Fokus vil være på overordnet projekt- og ressource planlægning samt den dagelige ledelse af implementeringsprojekter relateret til IT Outsourced Services for nogle af Danmarks største virksomheder. Kommunikation og forventningsafstemning med vores kunder og kollegaer internt i itelligence er en naturlig del af dit arbejde.

Forudsigelighed er et nøgleord. Overholdelse af tidsfrister og proaktiv risikostyring er en central del af jobbet. I dit daglige arbejde vil du arbejde tæt sammen med IT ledelsen og system arkitekter, der har det tekniske ansvar for projekterne både internt hos itelligence og hos kunderne.

Du får
• Et stærkt netværk og kolleger med stor faglighed.
• Mulighed for at være med på nogle af de mest spændende SAP-implementeringer i Danmark og resten af Norden.
• Kolleger i en uformel organisation præget af stort engagement.
• En kultur der er præget af fortsat vækst og succes.
• Gode udviklingsmuligheder – vi ved, at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og agerer herefter i relation til fokus på uddannelse og udvikling. Vi arbejder aktivt med at styrke de interne netværk på flere fronter.
• Attraktive ansættelsesvilkår.

Vi forestiller os, at
• Du  er en erfaren projektleder med mindst 5-6 års erfaring med IT projektledelse. Vi forventer at du har en stærk teknisk baggrund – helst med Managed/Outsourced Services, SAP eller lignende.
• Du har erfaring med teknisk projektledelse.
• Certificering i PMI, IPMA, Prince2 eller andet projektledelsesværktøj er en fordel.
• Du er resultatorienteret med et stort fokus på detaljerne.
• Du har gode kommunikationsevner og behersker dansk og engelsk både skriftligt og mundligt på forhandlingsniveau.

  • Du er udadvendt med et stort drive og er god til at skabe netværk.
    • Du er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret og forstår vigtigheden i at koordinere og følge op på opgaverne for at sikre den nødvendige fremdrift.
    • Du trives med at være i kontakt med en masse foreskellie mennesker i din dagligdag og er i stand til at kommunikere med både kollegaer og kunder med forskellige professionelle baggrunde og uddannelsesniveau.
    • Det er af afgørende betydning at du er omhyggelig og grundig, da vi arbejder med forretningsmæssigt kritiske services for store kunder, hvor fejl og uoverensstemmelser skal undgås.

Vi glæder os til at høre fra dig
Vi forventer ikke, at du bruger tid på en længere ansøgning, så send bare nogle få linier om dig selv sammen med dit CV – og du vil straks høre fra os!

Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen eller til itelligence som arbejdsplads.

  • Director, IT Infrastructure, Morten Klank på M: +45 2811 5820 eller mail
  • HR Manager, Mette Larsson på M: +45 6128 0061 eller mail
Følg os: