itelligence opruster nordisk

red-head

itelligence frigør Morten Gram til at arbejde med den nordiske ekspansion. Søren Vive er udnævnt til dansk salgsdirektør.

– Vi er åbne for at vokse både organisk og gennem opkøb. Nu går vi ind i Sverige, og vi har også planer om at åbne kontor i Finland. Modellen er den samme som i Norge. Her startede vi op på egen hånd og voksede gennem et opkøb. I Norge er vi på fire år gået fra nul til en omsætning, som vil runde 100 mio. kr i år, siger nordisk salgsdirektør Morten Gram fra itelligence.

En lille håndfuld svenske kunder giver allerede nu itelligence en omsætning på omtrent 10 mio. kr i Sverige, men dette tal skal vokse, mener ledelsen i itelligence.

– Vi vil gerne eksportere succesen fra Danmark og Norge til de øvrige nordiske lande. Heldigvis opfordrer SAP os meget massivt til at tage denne kurs, og det giver os helt sikkert nogle gode kort på hånden og nogle konkrete årsager til at være optimister, siger Morten Gram.

Morten Gram har nu ansvar for at udvikle kunderelationerne og opbygge salgsorganisationer i Norge og Sverige. Som led i ønsket om vækst i Norden overlader han nu salgsansvaret på det danske marked til Søren Vive. Søren Vive får efter seks år i organisationen ansvaret som ny salgsdirektør, hvor han skal lede fem danske sælgere. Søren Vive er uddannet revisor fra Handelshøjskolen i Aarhus, og han har arbejdet i KPMG og som controller i Dansk Supermarked, inden han fik sin første salgserfaring i Compaq Computer. Siden kom han til R5 og derfra videre til 2C change og itelligence.

– Når man spørger vores kunder, så fremhæver de, at itelligence har en udpræget ”lad-os-fikse-det-kultur”. Derfor er jeg helt tryg ved at have salgsansvaret på det danske marked, for vi har nogle kompetente konsulenter med den fleksible og pragmatiske tilgang, som mange kunder efterspørger, siger Søren Vive.

Morten Gram fortsætter i en international rolle med bl.a. at udbrede salget af itelligence egen-udviklede løsninger til SAP-verdenen. Det drejer sig om en B-t-B webshop (it.webshop), et system til at håndtere godkendelser (it.approval), et system til at håndtere master data (it.mds) og en integrationspakke til forsendelsesformater (it.integration).

Lignende indlæg

Læs mere
Læs mere
Læs mere
Blog2
Læs mere
Blog1
Læs mere
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg os: