itelligence udvider med førende konsulentvirksomhed inden for Human Capital Management (HCM)

Joining_hands_NO_Webds
SAP-huset itelligence Nordic køber MB it-Consulting og udvider sit tilbud til danske og nordiske virksomheder med strategisk HR rådgivning og implementering af HR løsninger fra SAP. Dermed styrker itelligence sin position som en af de førende SAP Full Service Providers i Norden.

Horsens, den 1. april 2016 – Med virkning fra 1. april 2016 overtager itelligence konsulentvirksomheden MB it-Consulting og tilføres dermed kompetence inden for SAP HCM og SuccessFactors.

”MB it-Consulting er en spændende virksomhed, som siden etableringen i 2002, har haft stor succes med at implementere SAP HCM hos både danske og udenlandske virksomheder. Vi har ikke tidligere haft interne SAP HCM ressourcer og glæder os meget til at kunne tilbyde vores kunder denne kompetence”, siger Nicolaj Vang Jessen, adm. direktør, itelligence Nordic.

De seneste år har MB it-Consulting opbygget en væsentlig forretning inden for SuccessFactors, som er SAP’s succesfulde HR Cloud løsning.

”Vi oplever en stigende interesse for Cloud løsninger og itelligence har allerede hjulpet flere nordiske kunder med at implementere SAP Cloud for Customer og SAP Business ByDesign, som er SAP’s Cloud løsninger inden for Customer Relationship Management og ERP. Med MB it-Consulting’s erfaring inden for SuccessFactors har vi en forventning om en væsentlig udvidelse af vores Cloud forretning og ser det som en vigtig driver for vores fortsatte vækst i Norden”, siger Nicolaj Vang Jessen.

MB it-Consulting har i dag 14 medarbejdere i Danmark, som fremover bliver tilknyttet MB it-Consulting’s nuværende kontor i Skanderborg, samt itelligence’s kontorer i hhv. Horsens og København.

”Vi ser rigtig meget frem til at blive en del af itelligence. For os er itelligence den mest succesfulde SAP partner, som på allerbedste vis kombinerer international styrke med lokal tilstedeværelse. Den kombination passer perfekt med MB it-Consulting’s strategiske tilgang til HR og HR transformation, samt dét vores DNA er – at skabe værdi for vores kunders HR organisationer ved at implementere og udrulle løsninger, som er så globale som muligt og så lokale som nødvendigt. itelligence skaber en unik platform for MB it-Consulting’s ambition om at udvide og udvikle HCM området yderligere, med fokus på HCM løsningerne fra SAP”, siger Morten Bjerregaard, adm. direktør MB it-Consulting.

 

Lignende indlæg

Læs mere
Læs mere
Læs mere
Blog2
Læs mere
Blog1
Læs mere
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg os: