itelligence viderefører EVRY-forretningsområde i Danmark

HQ]

itelligence overtager udvalgte SAP-løsninger fra EVRY. Videreførelsen af et komplet forretningsområde med produkter, kunder og medarbejdere sker for at sikre kunderne en farbar vej ind i fremtiden med støtte til kørende softwareløsninger.

itelligence overtager nu rollen med at udvikle, vedligeholde og supportere produkterne SP2P, Smartscan, OCR Integrator, OCR Wrapper og Smart CPR fra EVRY Danmark. Alle løsningerne er relateret til at løfte data ud af dokumenter og ind i styrede arbejdsgange og godkendelsesprocesser. itelligence ønsker at styrke et eksisterende forretningsområde, og virksomheden overtager ansvaret for at supportere cirka 20 kunder. itelligence overtager 7 medarbejdere fra EVRY, ligesom itelligence går i partnerskab med EVRY’s udviklingsafdeling i Bulgarien.

”Vi har set nogle stærke løsninger til automatisering og compliance, og dem vil vi meget gerne udvikle og styrke. Samtidig får vi med ét slag nogle nye, spændende kunder, som vi gerne vil arbejde for. Området er strategisk for os, og det har et stort forretningsmæssigt potentiale. Vi har i forvejen konsulentviden og løsninger til at skabe digitale godkendelsesprocesser. Området er slet ikke nyt for os”, siger adm. direktør Nicolaj Vang Jessen fra itelligence Nordic.

itelligence har selv stor erfaring med at udvikle add-on-løsninger til SAP-verdenen, og derfor lander EVRY-løsningerne nu i et stærkt og etableret rammeværk, som inkluderer service, drift og hosting.  De to virksomheder har hurtigt og effektivt lavet aftalen, og alle kunder er nu informeret om forandringen.

”Jeg tager hatten af for EVRY’s topprofessionelle tilgang. Det hele er sket med stor respekt for kunder og medarbejdere, og nu vil vi gøre vores for at sikre kunder, løsninger og medarbejdere en robust fremtid”, siger Nicolaj Vang Jessen.

Lignende indlæg

Læs mere
Læs mere
Læs mere
Blog2
Læs mere
Blog1
Læs mere
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg os: