itelligence vokser over 30 pct i 2014

Gear business work

Vækst over 30 pct. på top- og bundlinje præger årsregnskabet fra itelligence. I 2014 fusionerede selskabet med 4C Management Consulting, hvilket bidrog til en positiv udvikling.

Omsætningen hos itelligence voksede i 2014 med 84 mio. kr til 365 mio. kr. Omsætningsvæksten svarer til en fremgang på 30 pct. i forhold til 2013. 56 nye medarbejdere er kommet til, og itelligence beskæftiger nu 300 medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Malaysia.

”Vi er først og fremmest konsulenter, og vi lever og ånder for at være tæt på kunderne og hjælpe dem med deres ERP og Business Intelligence”, siger adm. direktør Nicolaj Vang Jessen fra itelligence. ”Gennem årene har vi udviklet add-on-produkter til SAP, og disse løsninger har fået international anerkendelse i år. Vi har solgt software til kunder i Schweiz, Tyskland, USA og Holland.”

Managementkonsulenterne fra 4C Management Consulting skiftede i 2014 visitkortene ud, så der nu står itelligence på dem. Det har været med til at skabe fremgangen i Danmark, hvor itelligence nu supplerer et meget klart fodfæste på ERP-området med en stærk position inden for Business Intelligence og Business Analytics. Samtidig har itelligence suppleret SAP med løsninger fra Qlik og Tableau på det analytiske område.

Resultaterne fra itelligence Nordic omfatter aktiviteterne i de helejede datterselskaber i Norge, Sverige og Malaysia. Selskabet er en del af den globale koncern itelligence, som omsatte for 4,4 mia. kr. Både nordisk og globalt vokser koncernen gennem en kombination af organisk vækst og opkøb.

I Danmark har itelligence i år ansat syv tidligere EVRY-medarbejdere og overtaget et forretningsområde fra EVRY med en række løsninger inden for dokumentstyring og 20 eksisterende kunder.

Lignende indlæg

Læs mere
Læs mere
Læs mere
Blog2
Læs mere
Blog1
Læs mere
Læs mere
Følg os: