itelligence vokser på top og bund

BUSINESS ITELLIGENCE-LW

It- og konsulentvirksomheden itelligence øgede omsætningen i 2013 med 51 mio. kr i den nordiske region, mens overskuddet steg med 68 pct til over 25 mio. kr. itelligence blev samtidig kåret til årets bedste SAP forhandler i både Danmark, Norge og Sverige 

itelligence leverer et bedre resultat for 2013 end forventet med vækst på både toplinje og bundlinje. Overskuddet på 25,5 mio. kr (EBIT) og en omsætning på 281,7 mio. kr betegner selskabet selv som tilfredsstillende i sin årsrapport. Omsætningsvæksten på 51 mio. kr svarende til en fremgang på 22 pct. kommer især fra fortsat fremgang i Norge og Sverige. Året før var omsætningen 231 mio. kr og overskuddet var på 15 mio. kr.

”Vi er lykkedes med at få en god start på det svenske marked, fastholde væksten i Norge og samtidig fastholde omsætning og indtjening på et højt niveau i et presset dansk marked,” siger Nicolaj Vang Jessen, som er adm. direktør for itelligence Nordic.

”Vi kombinerer den internationale styrke med lokal tilstedeværelse. Vi har lokationer ude i verden til at hjælpe vores kunder med at arbejde globalt, og samtidig kan vi trække på specialistviden og brancheløsninger, som vi kan tilbyde de nordiske kunder. Men det hele starter og slutter med at være tæt på kunderne og hjælpe dem i hverdagen,” siger han.

itelligence fremhæver, at virksomheden samtidig med et tilfredsstillende resultat har investeret i at udvikle og markedsføre koncernens produktportefølje. Desuden annoncerede itelligence i januar 2014 fusionen med 4C Management Consulting, som tilfører kompetencer inden for business intelligence, business analytics og SAP HANA. Endelig blev itelligence hædret af SAP, da de fik prisen som ’Reseller of the Year’ i alle tre skandinaviske lande. En anerkendelse fra SAP om at itelligence har succes med at have skarpt fokus på at være en attraktiv og fokuseret partner for kunderne.

I 2013 er itelligence Nordic vokset fra 166 medarbejdere til 177 medarbejdere. Væksten er jævnt fordelt mellem selskaberne. itelligence Nordic har speciale i software og konsulent-ydelser i SAP-verdenen, og selskabet er en del af den globale koncern itelligence. itelligence Nordic er en samlet gruppe af selskaber med størst tyngde i Danmark og med lokationer i Oslo og Kuala Lumpur. itelligence Nordic hed tidligere 2C change og var en iværksættersucces startet af en gruppe SAP-konsulenter for mere end 10 år siden. Denne personkreds er i dag nøgleressourcer i itelligence Nordic.

itelligence Nordic nøgletal

Nøgletal (i mio. DKK)  2013 2012  2011  2010 
Nettoomsætning  281,8  230,8 214,5   188,7
Resultat af primær drift (EBIT)  25,5  15,2  15,0  15,3
Årets resultat   17,2  10,3  9,3  9,2
Antal medarbejdere (gnsn.)  177 166   148 128 

 

Lignende indlæg

Læs mere
Læs mere
Læs mere
Blog2
Læs mere
Blog1
Læs mere
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg os: