At bestige Kharut Pyramid – Ole Moses Blog – 2

Kharut Pyramid
Dagen for afgang mod Kharut Pyramid nærmer sig med hastige skridt. Og der er mange forberedelser og meget at overveje.
28.05.17

Med en travl weekend er der efterhånden ved at være styr på alt udstyr mm. der skal bruges til en lille ekspedition på 26 dage. Som nævnt i sidste opslag skal Chris og jeg selv stå for det hele. Og dette har givet flere spændende udfordringer, især i relation til logistikken og alt det ekstra udstyr, som skal bruges. For nogle uger siden tog jeg til London for at besøge Chris og pakke det store læs, som skulle sendes 14 dage i forvejen. Med 25USD pr kg. overvægt ved flyrejse, var det den eneste rigtige mulighed. De 14 dage skyldes behovet for at være sikker på, at det hele vil komme igennem tolden. Der er en del regler, der er anderledes ift. hvad vi kender. Til Chris’ store ærgrelse er en af dem, at alkohol ikke må importeres ☺ Hvordan det bliver at dele telt og generelt være sammen med Chris 24 timer i døgnet, mens han skal stoppe med at ryge, samt ikke have adgang til alkohol, bliver måske den største udfordring ☺

Meget af vores udstyr har vi selvfølgelig allerede fra Everest og lign.

Men denne gang har også vi måttet anskaffe os noget mere teknisk udstyr som tekniske isøkser, isskruer, lettere støvler med tilhørende tekniske crampons (metal pigge til støvler) og desuden reb, da vi selv må sikre hinanden op og ned af bjerget. Det bliver i bedste ”to personer med reb om livet”-stil.

Dertil kommer et telt som kan overleve vejrforholdene, og samtidig er til at bære rundt på, og ikke mindst mad.

Man kan blive overrasket over, hvor meget der skal til for 2 personer i 26 dage, og ikke mindst hvor meget det vejer. Jeg ved ikke, om det skal betragtes som imponerende eller skræmmende, når man ser på det udvalg i et supermarked, som kan købes i pulverform!? Med få undtagelser, så som alt i slik kategorien, fik vi fyldt tønder med mad for knap 60 kg. Pulver og frysetørret – tilsæt vand og nyd dit måltid ☺ 3 gange om dagen i godt 3 uger! Mums!!!

Ole Mose  Mad Ole Mose

Alt i alt fik vi fyldt 6 tønder med udstyr og mad, hvilket svarer til knap 120kg.

Dertil kommer hvad der pt. ligger på mit stuegulvet i håb om at bevare et overblik. Bl.a. mere klatreudstyr, sovepose, kameraudstyr, højdemåler, et par spil til tidsfordriv ☺ og ikke mindst tøj til forskellige temperaturer. Et hurtigt tjek har vist sig, at vi kommer til at spænde mellem ca. 40 grader og -30 grader – hvis alt går vel! Til høflig info vejer hurtigt energitilskud (læs: vingummibamser) mere end to isøkser, sikkerhedshjelm samt liggeunderlag tilsammen ☺

Ole Mose

 

Med udstyret der er sendt afsted i tønder kombineret med hvad både Chris og jeg medbringer kommer vi op på knap 200kg.

Mere om den detaljerede plan for de 26 dage senere!

Lignende indlæg

Nye medarbejdere
Læs mere
Nye medarbejdere
Læs mere
Nye medarbejdere
Læs mere
Use the itelligence insights finance technology survey to benchmark your finance digital transformation
Læs mere
DK_CC2016 - Copy
Læs mere
Blog2
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


Kontakt os
Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os