itelligence leverer SAP-løsning til BESTSELLERs koncernregnskab

Lights going fast
BESTSELLER med en omsætning på over 19 mia. kr styrker nu processen bag det eksterne regnskab med SAP’s BPC-løsning og itelligence som leverandør. Projektet er i gang, og månedsafslutningen for april 2014 bliver første test af den nye konsolideringsmotor. 

BESTSELLER er vokset meget hurtigt, og virksomheden har nu over 3000 mærkevarebutikker på 38 markeder verden over. Desuden sælges BESTSELLERs produkter i 12.000 stormagasiner og tøjbutikker i 53 lande verden over. Sidste år lå overskuddet på 1,4 mia. kr, og omsætningen rundede 19 mia. kr. Ekspansionen har ført til, at virksomheden nu har en række selskaber, hvis resultater opsamles i koncernregnskabet. Nu indfører det succesfulde modefirma en ny proces og en ny it-løsning til at samle, konsolidere og sikre sit eksterne koncernregnskab.

SAP-konsulenterne fra itelligence Nordic vil hjælpe BESTSELLER med at erstatte en praksis med at opsamle data gennem regneark og er netop gået i gang med at indføre SAP Business Objects Planning & Consolidation (SAP BPC).

SAP BPC får omtrent 70 brugere, som er regnskabsansvarlige ude på markederne, hvor BESTSELLER er til stede. Dertil kommer tre økonomer, som bliver de ”tunge” ekspertbrugere i BESTSELLERs centrale økonomiafdeling i Danmark.

BESTSELLERs årsregnskab lukker 31. juli og næste gang forventer BESTSELLER, at hele konsolideringen foregår med det nye system. Og hvis væksten hos BESTSELLER ligner sig selv, vil den konsoliderede omsætning runde 20 mia. kr.

Lignende indlæg

Nye medarbejdere
Læs mere
Nye medarbejdere
Læs mere
Nye medarbejdere
Læs mere
DK_CC2016 - Copy
Læs mere
Joining_hands_NO_Webds
Læs mere
Capture
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


Kontakt os
Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os