Omsætningen hos NTT DATA Business Solutions voksede i 2014 med 84 mio. kr til 365 mio. kr.
Omsætningen hos NTT DATA Business Solutions voksede i 2014 med 84 mio. kr til 365 mio. kr.
Omsætningen hos NTT DATA Business Solutions voksede i 2014 med 84 mio. kr til 365 mio. kr. Omsætningsvæksten svarer til en fremgang på 30 pct. i forhold til 2013. 56 nye medarbejdere er kommet til, og NTT DATA Business Solutions beskæftiger nu 300 medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Malaysia.
”Vi er først og fremmest konsulenter, og vi lever og ånder for at være tæt på kunderne og hjælpe dem med deres ERP og Business Intelligence”, siger adm. direktør Nicolaj Vang Jessen fra NTT DATA Business Solutions. ”Gennem årene har vi udviklet add-on-produkter til SAP, og disse løsninger har fået international anerkendelse i år. Vi har solgt software til kunder i Schweiz, Tyskland, USA og Holland.”
Managementkonsulenterne fra 4C Management Consulting skiftede i 2014 visitkortene ud, så der nu står NTT DATA Business Solutions på dem. Det har været med til at skabe fremgangen i Danmark, hvor NTT DATA Business Solutions nu supplerer et meget klart fodfæste på ERP-området med en stærk position inden for Business Intelligence og Business Analytics. Samtidig har NTT DATA Business Solutions suppleret SAP med løsninger fra Qlik og Tableau på det analytiske område.
Resultaterne fra NTT DATA Business Solutions Nordic omfatter aktiviteterne i de helejede datterselskaber i Norge, Sverige og Malaysia. Selskabet er en del af den globale koncern NTT DATA Business Solutions, som omsatte for 4,4 mia. kr. Både nordisk og globalt vokser koncernen gennem en kombination af organisk vækst og opkøb.
I Danmark har NTT DATA Business Solutions i år ansat syv tidligere EVRY-medarbejdere og overtaget et forretningsområde fra EVRY med en række løsninger inden for dokumentstyring og 20 eksisterende kunder.