itelligence ”ansætter” 1.g’ere i deres Transformation Lab

40 elever fra 1.g på Niels Brock Gymnasium fra Digital Business-linjen har for nylig været ”ansat” en uge i itelligence’s Transformation Lab, hvor de skulle løse en problemstilling for LEGO. ”Ansættelsen” skete i forbindelse med en projektuge.

LEGO havde et ønske om at producere nye produkter, ved inddragelse af digitale teknologier, der skulle være relevante for unge i alderen 16-19 år. Eleverne fra Niels Brock skulle komme på nye koncepter, der kunne opfylde dette ønske.

Charlotte Lindegaard Petersen og Thorsten Nordholm Søbirk, der begge arbejder i itelligence’s Transformation Lab som Innovation & Technology konsulenter deltog som coaches i projektugen. Her introducerede de eleverne for itelligence som arbejdsplads og for den teknologi, de begge arbejder med i hverdagen. Derudover hjalp de eleverne i løbet af ugen med introduktioner til, hvordan man laver brainstormingsessions og konceptvalidering, samtidig gav de sparring på elevernes ideer.

To vindere

Eleverne blev delt op i grupper og skulle i løbet af ugen komme på det bedste koncept, der kunne løse LEGOs problemstilling. De to bedste grupper pitchede deres ideer på finaledagen, hvor både LEGO og itelligence deltog.

Begge finaleideer gav gode bud på, hvordan inddragelsen af digital teknologi kunne gøre LEGO mere relevant for de unge. Det gjorde den ene gruppe ved blandt andet at inddrage deres egen hverdag i pitchen og fremlægge, hvordan LEGO, gennem virtuelle produkter, kunne skabe mere værdi i deres hverdag på gymnasiet og i deres undervisning. Ideen var blandt andet at visualisere komplekse koncepter såsom regneregler og molekylesammensætninger.

 

Den anden gruppe mente også, at løsningen på LEGOs ønske ville være at blive mere virtuelle. Deres pitch handlede om, at gøre det lettere for kreative sjæle at bygge prototyper, ved at kunne gøre det virtuelt. På den måde ville de ikke mangle materialer og værktøjer, og de ville let kunne sende deres prototype videre til købere.

Det er super fedt og inspirerende at arbejde med unge mennesker, de finder på nogle helt andre ting, end vi ville komme på – og så er de jo netop også eksperter i deres egen målgruppe, hvilket tydeligt kunne ses i deres løsninger til problemstillingen, fortæller Charlotte Petersen.

I sand co-creation ånd blev begge finalistgrupper erklæret som vindere, da deres ”virtuelle” løsninger komplementerede hinanden godt. Grupperne blev derfor opfordret til at tale videre om deres løsninger over den middag, der blev givet som præmie.

Alle lærte noget af workshoppen

Dorthe Heide, rektor for Niels Brock, er rigtig tilfreds med workshopforløbet:

For både elever og undervisere er det inspirerende at samarbejde med virksomheder, fordi det giver nye indsigter og nye vinkler. Når opgaverne er konkrete og stillet af en virksomhed, sætter det teorierne i spil på nye måder og skaber en bedre forståelse for, hvad eleverne kan bruge deres viden til i fremtiden. Derudover får eleverne stjerner i øjnene og vil gå meget langt for at imponere en “rigtig virksomhed”.

Det er ikke kun elever og undervisere, der føler, at de har fået noget ud af ugens workshop. Charlotte Petersen fortæller:

Workshops som denne minder mig om, hvor vigtigt det er, at inddrage brugergruppen igennem hele processen – det er trods alt dem, der skal bruge produktet i sidste ende”.

Thorsten Søbirk tilføjer:

Det har været en god udfordring, at forsøge at formidle noget af min faglige viden og erfaring til en helt anden målgruppe, end jeg er vant til. Samtidig har det været inspirerende at opleve de mange gode idéer, som eleverne er kommet med.

Både Charlotte Petersen og Thorsten Søbirk er enige om, at forløbet har været en succes. Hvis de skulle få spørgsmålet, om de ville gøre det igen, lyder der et klart ja fra dem begge.

Du kan opleve de to vinder pitches d. 30. september 2020 til Making Digital Real på Tivoli Hotel & Congress Center – tilmeld dig her.

Similar posts

Use the itelligence insights finance technology survey to benchmark your finance digital transformation
Read more
Read more
Read more
Read more
Read more
Read more

Contact
Contact

If you have any questions, please feel free to contact us.