SAP og itelligence vil erobre det danske marked for Cloud-baseret ERP med SAP S/4HANA Cloud

itelligence sverige

København, 9. november 2018. Sidste år annoncerede SAP et fuldendt Software-as-a-Service ERP-system i Danmark, SAP S/4HANA Cloud, en løsning som bygger på SAP’s førende position i flere årtier indenfor forretningsapplikationer. SAP Danmark og itelligence har nu udvidet deres flerårige partnerskab til at indbefatte SAP’s seneste produktnyhed indenfor Cloud ERP, SAP S/4HANA Cloud. Løsningen gør det muligt for virksomheder, at køre deres mest kritiske forretningsprocesser hurtigere end nogensinde før i én simpel brugergrænseflade og med reduceret kompleksitet.

Danske virksomheder efterspørger cloud

SAP og itelligence ser en klar efterspørgsel fra danske virksomheder til at udnytte cloud computing i komplette ERP-systemer. Hvor det tidligere uretmæssigt er blevet opfattet som en risikofaktor at drive virksomhedens mest kritiske forretningsapplikationer i skyen, er det nu den foretrukne model med henblik på risikostyring, omkostningsstruktur og innovation.

SAP S/4HANA Cloud gør det muligt for virksomhedsledere at vende IT fra at være en forretningsstøtte til at blive en forretningsdrivende funktion. SAP S/4HANA Cloud er målrettet virksomheder, der ønsker at reducere kompleksitet og have en forudsigelig investering med fokus på innovation og simplificeret IT, samt datterselskaber af større virksomheder, der har brug for hurtigt at opbygge forretningsmobilitet, samtidig med at de arbejder fuldt integreret med moderselskabet på tværs af lande og forretningsområder.

”Vi ser en hurtig udvikling i markedet for Cloud ERP. Det er strategisk for de fleste virksomheder i dag at drive en ”Cloud First” IT-strategi. Virksomhedens mest kritiske forretningsprocesser som økonomi, produktion, indkøb, logistik og salg bevæger sig i en retning af automatisering og brug af data over hele værdikæden og det skaber nye muligheder”, fortæller Thomas Romanoff, Head of SAP S/4HANA Cloud hos SAP Danmark.

Grundlæggende oplever begge aktører en konsolidering i markedet for systemer, der driver kritiske forretningsprocesser, hvor eksempelvis databaserede analyseværktøjer nu er en integreret del af et ERP-system. SAP S/4HANA Cloud er et intelligent system, der bl.a. reducerer manuelle arbejdsprocesser med op til 50% og supporterer fremtidens virksomheder ved brug af maskinlæring og kunstig intelligens. Brugeren af systemet kan tildele kommandoer eller stille spørgsmål uden behov for at klikke rundt eller taste i brugergrænsefladen. Denne type digital interaktion er håndfri og det betyder, at en direktør eksempelvis kan få vigtige informationer på vej i bilen og produktionsarbejderen kan betjene systemet uden at sidde ved en PC.

90% af itelligences ERP omsætning bliver cloud

itelligence har de seneste år oplevet en eksplosiv vækst inden for cloud, og har flere forretningsområder, hvor der nu kun leveres cloud-baserede løsninger. F.eks. inden for HR området hvor  leverancerne på SAP SuccessFactors platformen er mere i retning af strategiske og procesorienterede HR konsulentydelser, da itelligence tilbyder en tæt på 100% prækonfigureret cloud løsning. Det selvsamme skift er nu kommet til ERP området, og inden for få år forventes det, at 90% af itelligences omsætning inden for ERP vil være baseret på løsninger i skyen. ”Med den teknologi og måde at levere på, kan vi ikke se, at kunderne kan finde en tilsvarende løsning i markedet, og vi vil se en eksplosion i antallet af virksomheder, der vil bevæge sig hen mod SAP S/4HANA Cloud,” siger Per Falck Jensen, Managing Director i itelligence Danmark.

Aktiver nødvendige forretningsprocesser uden brug af udvikling

Ifølge Per Falck Jensen skal en virksomheds grundprodukter og kerneprocesser være effektive, før man kan være agil ud mod markedet. Man kan implementere al teknologi i verden, men kundeoplevelsen ændrer sig

ikke, hvis grundproduktet ikke er attraktivt og virksomhedens processer ikke fungerer. Virksomheders digitale rejse kan nu understøttes på en hurtig og effektiv måde ved at levere den digitale kerne som en cloud løsning, hvor virksomhedens kunder kører på samme løsning.

Det er ikke bare ny teknologi leveret på en ny måde, men også en metode, hvor man hurtigt og enkelt kan aktivere de nødvendige forretningsprocesser uden brug af udvikling. Kun der hvor en virksomhed øns

ker at differentiere sig i markedet med digitale processer, i og omkring deres produkter og services, bliver der leveret skræddersyet udvikling, ellers aktiveres alle standard processer i SAP løsningen. Det betyder, at itelligence nu kan levere den digitale kerne inden for uger og det første projekt er allerede i gang.

Digitalt Transformation Lab

”Den effektivitet vi kan levere i forbindelse med implementering af en virksomheds digitale kerne gør, at vi kan have fokus på innovation sammen med vores kunder. I itelligence har vi etableret vores digitale transformation lab for nogle år siden og arbejder her med koncepter som den intelligente/datadrevne organisation, smart products og smart supply chain. Det kræver krøllede hjerner og nye superagile metoder at lykkes med på én gang at digitalisere kerneprocesser og samtidig differentiere sig i markedet. Det kræver dyb indsigt i forretningsprocesser at lave innovative eksperimenter sammen med kunderne, som kan skabe forretningsværdi, og ikke bare være teknologi for teknologiens skyld, og det er det, vi kan,” afslutter Per Falck Jensen, Managing Director i itelligence Danmark.

 

Om SAP

Som cloud virksomheden drevet af SAP HANA® er SAP verdens førende leverandør af forretningssoftware og hjælper virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at køre bedst muligt: 77% af al verdens transaktionsomsætning rører et SAP system. Vores maskinlæring, tingenes internet (IoT) og avancerede dataanalytiske teknologier hjælper vores kunder med at blive intelligente virksomheder. SAP gør mennesker og organisationer bedre i stand til at samarbejde og benytte dyb forretningsmæssig indsigt mere effektivt så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologi for virksomheder, så de kan forbruge vores software som de vil – uden afbrydelse. Vores væg-til-væg portefølje af applikationer og tjenester gør det muligt for mere end 413.000 private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, tilpasse sig løbende og gøre en forskel. Med et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter hjælper SAP verden med at køre bedre og forbedre folks liv. For mere information, besøg www.sap.com/denmark.

Om SAP S/4 HANA Cloud

I en verden, hvor Cloud First er vejen frem, fører SAP S/4HANA Cloud ERP ind i den digitale tidsalder. SAP S/4HANA Cloud er intelligent Cloud ERP fra SAP, den betroede markedsleder, der leverer de nyeste innovationer og siden 1972 har opbygget enestående branchekendskab i 25 brancher. Med SAP S/4HANA Cloud kan virksomheder vokse og hurtigt ændre retning baseret på den realtidsindsigt de til enhver tid har i deres forretning.

SAP S/4HANA Cloud top 5: hurtigere ROI, øget forretningsmæssig fleksibilitet og agilitet, lavere TCO, forbedret styring og compliance, mere intelligent ERP inklusiv eksponentielle teknologier som maskinlæring, kunstig intelligens, tingenes internet (IOT) og blockchain. For mere information, besøg www.sap.com/products/s4hana-erp-cloud

Om itelligence

itelligence er en førende international full-service leverandør af SAP løsninger med mere end 7500 højtkvalificerede medarbejdere i 25 lande. Som prisvindende SAP partner er itelligence bl.a. indehaver af titler som ’SAP Hybris Gold partner’ og ’Global Value-added Reseller’. itelligence er certificeret udbyder af SAP cloud services, er SAP platinpartner og realiserer komplekse SAP-projekter i hele verden. itelligences services spænder lige fra konsulentbistand og licenssalg til application management og hosting-tjenester til egenudviklede branchespecifikke IP-løsninger. I 2017 genererede itelligence et samlet salg på 872,2 millioner euro. I den nordiske region er itelligence repræsenteret i Danmark, Norge og Sverige med kontorer i København, Skanderborg, Odense, Horsens, Oslo, Porsgrunn og Stockholm. Fra disse kontorer leverer mere end 500 itelligence medarbejdere ydelser til over 300 kunder. Besøg www.itelligencegroup.com, hvis du vil vide mere.

Similar posts

Nye medarbejdere
Read more
Nye medarbejdere
Read more
Nye medarbejdere
Read more
Use the itelligence insights finance technology survey to benchmark your finance digital transformation
Read more
Read more
Read more

Contact
Contact

If you have any questions, please feel free to contact us.