Rundt om Kronborg med watt i benene

Grandjeans tri-blog

Her kommer jeg i mål ved Kronborg i tiden 4 timer og 38 minutter efter 1900 meter i havet, 90 km på cykel og en halv maraton.

Der var lidt for meget leverpostejstempo i komfortzonen på cyklen, da jeg forleden gennemførte en halv Ironman ved Kronborg.

Måske var det sidste gang inden VM i Australien til august på den rigtige distance, og derfor fik jeg en del at arbejde med. Lyspunktet var, at jeg løb den halve maraton på 1.33, hvilket er en af mine hurtigste tider. Jeg er ovre en skade, som nu giver håb om, at jeg bliver hurtigere på løbeturen. Samlet set brugte jeg 4 timer og 38 minutter på at svømme 1900 meter, cykle 90 km og løbe 21 km. Det rakte til en placering som nr 13 ved Kronborg. Jeg ville gerne have været i top ti, og jeg kan se, at udover løbet giver cyklingen i den grad plads til forbedring. Hovedproblemet var, at jeg kørte for ujævnt.

Watt og puls over 8 km ved Kronborg.

Grafen viser friske data fra cykelturen på Ironman 70.3 ved Kronborg for nylig. De er fra midten af ruten, hvor der ikke er sving eller store stigninger, og jeg burde have fundet rytmen og ikke være træt. Målet for de gennemsnitlige watt, som jeg skal presse ned i pedalerne, var på race-day 270, men watt-variationen er stor og niveauet for lavt. Grafen viser, at jeg hverken kører stabilt eller på niveau. Pulsen fortæller, at jeg ikke har ”en dårlig dag”, hvor kroppen er presset. Min puls skal gerne ligge omkring de 155, hvilket den godt nok starter ud med, men slutter 5 slag lavere.

Jeg havde jo ellers en flot dag på ruten.

Kæresten var tilskuer sammen med svigerforældrene, og vejret var fint. Ganske vist med en udfordrende sidevind. Men jeg kan se, at jeg skal arbejde med koncentrationen, mens jeg cykler. Mere koncentration. ”Det er ikke et te-selskab”. Sådan sagde Jørgen Leth i en tale til København Ironman for et par år siden, og det er jo sandt. Jeg skal fokusere mere på mit race og holde mit watt-tal på planen og konstant.

Via mit ur har jeg hele tiden data om, hvor mange watt jeg presser ned i pedalerne, mens jeg cykler. I den kommende tid vil jeg arbejde på at kende min krop bedre, mens jeg fokuserer på watt. Min tanke er, at jeg vil prøve at mærke bedre efter. Hvis jeg lærer mønsteret at kende, så kan jeg med det samme – og uden nødvendigvis at kigge på uret – ramme mine watt. Jeg skal kunne mærke, hvornår jeg går ned i intensitet, så jeg undgår leverpostejstempo i komfortzonen til VM.

For fire år siden gennemførte jeg min første halve Ironman ved Kronborg.

Forhistorien var jo, at jeg ind til da ikke var i nærheden af at være triatlet. Det var en faldulykke på en SAP-arrangeret BI-konference i Las Vegas (ja, it-branchen kan godt være livstruende), som vendte mit liv på hovedet. Før ulykken stod jeg på mål i fodbold og vejede en overgang 20 kg mere, end jeg gør i dag. Genoptræningen efter det alvorlige fald førte mig videre til tri-sporten, og så debuterede jeg altså på favoritdistancen i Helsingør for fire år siden. Dengang var tiden 4 timer og 44 min., og jeg er altså 6 minutter hurtigere i år på en rute, der ganske vist ikke er identisk. Men den helt store forskel er, at dengang anede jeg ikke, hvad der foregik. Alt var nyt. Oplevelsen var helt vild. Nu har jeg mange flere detaljer og meget mere viden, som jeg arbejder med.

Næste udfordring bliver Buresø111, hvor jeg skal svømme 1 km, cykle 100 og løbe 10. Ruten ligger godt til mig med vægten på cykling. Det glæder jeg mig til. Efter Kronborg var kroppen helt fin. Jeg trillede et par timer dagen efter. Benene var brugte, men jeg havde ingen smerter. Til VM håber jeg på at skære 3-5 minutter af løbet, så jeg kommer under 1.30. Og så skal jeg cykle mere konstant og med højere intensitet.

One step at a time.

Her lufter jeg den nye cykel ved Kronborg. Min cykling var ikke konstant og intensiv nok. Room for improvement.