Wrist Ship Supply vil bruge SAP og itelligence til koncernregnskab

Ny it til selskabets koncernregnskab skal give hurtigere og mere solid rapportering hos Wrist Ship Supply, en af verdens største leverandører af forsyninger til skibe. I et hurtigt forløb med ekstern rådgivning valgte Wrist Ship Supply SAP’s BPC-løsning med itelligence som leverandør. Projektet er i gang, og månedsregnskabet for november skal ske på den nye platform. Koncernen bliver den første danske bruger af SAP BPC med SAP Disclosure Management.

-Tidligere konsoliderede vi regnskabet fra 35 rapporteringsenheder fordelt i 14 lande gennem et antal regneark. I længden er den tilgang for administrativt tung, for risikabel og for dyr målt i vores egen arbejdstid. Derfor investerer vi nu i en moderne konsoliderings-løsning, siger Anders Skipper, executive vice president og CFO i Ove Wrist & Co, der eksternt kendes som Wrist Ship Supply. Koncernen med base i Nørresundby har en global markedsandel på syv procent og hører til blandt de førende i verden med en omsætning på 2,4 mia. kr og over 900 medarbejdere.

Ordren fra Wrist Ship Supply til SAP-huset itelligence omfatter software og konsulentydelser, der skal sætte koncernen i stand til at budgettere og rapportere mere automatisk og effektivt. Koncernen bruger Axapta som ERP- og økonomisystem, og har nu valgt SAP BPC (Business Planning & Consolidation) og SAP Disclosure Management til at samle koncernens økonomirapportering. itelligence skal samarbejde med Wrist Ship Supply om at få løsningen i drift på 75 dage, således at budgetteringen for 2013 og månedsregnskaber fra og med november i år sker på den nye platform.

– Vi forventer at bruge færre ressourcer og skære en fjerdedel af vores tidsforbrug til en månedsafslutning, siger Anders Skipper. –Men klart det vigtigste for os bliver at eliminere fejlkilder og usikkerhed og være sikre på, at vi har en solid og retvisende rapportering. Vi går især efter den højere kvalitet, og vi vil have optimal tryghed i forhold til rapporteringen.

Wrist Ship Supply var gennem en udbudsproces, hvor fem leverandører demonstrerede deres løsning. Valget af itelligence og den nye SAP-løsning skete efter en helhedsvurdering af leverandørens erfaring, løsningens funktioner og pris.

– Vi er stolte over at være valgt, og vi vil arbejde for, at den første SAP BPC-installation med SAP Disclosure Management i Danmark bliver en succes, siger Nicolaj Vang Jessen fra itelligence Nordic. –Wrist Ship Supply har ind til videre imponeret os med høj hastighed i processen og stor beslutningsevne. Det tegner godt for et kompakt implementeringsforløb. En motiveret og dedikeret kunde er vigtig, når man skal it-understøtte noget så vitalt som et koncernregnskab.

Lignende indlæg

Læs mere
Læs mere
Læs mere
Blog2
Læs mere
Blog1
Læs mere
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg os: