Danske Bank

per-christian-vogelius-nielsen-snipit
Vi driver en bank, som rækker fra eksempelvis at yde private boliglån i en lokal forretningsmodel i flere forskellige lande til at samarbejde med en lille håndfuld meget store selskaber på det globale shipping-marked.

Per Christian Vogelius-Nielsen, Underdirektør, Group Performance Management, Danske Bank

Danske Bank koncernen er den største bank i Danmark og en førende finanskoncern på Nordeuropas finansielle markeder. Koncernen tilbyder sine kunder en bred vifte af bankydelser, forsikringer, realkredit, kapitalforvaltning, boligformidling og leasing. Koncernen servicerer 3,8 millioner privat- og erhvervskunder. Alle koncernens bankaktiviteter er samlet under navnet Danske Bank. Organisatorisk er banken bygget op omkring tre forretningsenheder: Personal Banking, Business Banking og Corporates & Institutions. De tre forretningsenheder går på tværs af alle koncernens geografiske markeder.

Uitdagingen en voordelen

Udfordringer

  • Budgettering, konsolidering og modellering er som forretningsenheder meget forskellige af natur, der er forskel på, hvordan sådanne forretningsenheder rapporterer og arbejder med økonomistyring.
  • Koncernen skal uniformere og harmonisere mest muligt, for at blive mere fleksible og spare ressourcer.

Løsninger

  • SAP BPC blev indført til budgettering og konsolidering på koncern-niveau, ment som et centralt værktøj. Nu er der 130 brugere på løsningen, fordi den viste sig at fungere bedre end ventet og derfor hurtigt blev bredt ud til de lokale økonomifunktioner i forretningsenhederne.
  • SAP BPC er i den forstand blevet et logisk omdrejningspunkt for at harmonisere koncernens økonomistyring.
  • SAP BPC erstatter en række Excel-modeller. Den primære fordel er, at det giver bedre administrationsmuligheder, mere robusthed og bedre tracking af ændringer.

Om projektet

”Vi er på en rejse”, siger underdirektør Per Christian Vogelius-Nielsen fra Group Performance Management i Danske Bank. Som den centralt ansvarlige for koncernens konsolidering og fremskrivning, samarbejder han med de forskellige forretningsenheder og deres økonomifunktioner. Koncernens mål er at standardisere og automatisere mest muligt, og det kræver ensretning af principper. Samtidig er han helt bevidst om at yde en god service overfor sine interessenter. ”Vi driver en bank, som rækker fra eksempelvis at yde private boliglån i en lokal forretningsmodel i flere forskellige lande til at samarbejde med en lille håndfuld meget store selskaber på det globale shipping-marked. Det er klart, at der er forskel på, hvordan sådanne forretningsenheder rapporterer og arbejder med økonomistyring. Men det er lige så klart, at vi som koncern skal uniformere og harmonisere mest muligt, fordi vi bliver mere fleksible og sparer ressourcer på den måde”, siger Per Christian Vogelius-Nielsen.

Plads til forskelle

Bankens rejse handler om så vidt muligt at finde fællesnævneren i de forretningsmæssige ”spilleregler” for finansielle fremskrivninger, når det kommer til eksempelvis renteniveau, valuta, organisatorisk niveau og generelle styringsmodeller på tværs af geografi og forretningsmodel. Der skal være plads til forskellighed, men denne forskellighed skal afspejle forretningsmæssig nødvendighed og ikke blot forskelle i vaner. Bankens fokus på at forenkle og harmonisere må dog aldrig stå i vejen for at skabe bedre kundeoplevelser.

Platform til at harmonisere

”Da vi indførte SAP BPC til budgettering og konsolidering på koncern-niveau var vores tanke, at det skulle være et centralt værktøj. Nu er realiteten, at vi har 130 brugere på løsningen, fordi den viste sig at fungere bedre end ventet og derfor hurtigt blev bredt ud til de lokale økonomifunktioner i forretningsenhederne. Løsningen har også fået en større funktionalitet end oprindelig planlagt. Blandt andet med konkurrentsammenligning på en lang række nøgletal. SAP BPC er i den forstand blevet et logisk omdrejningspunkt for at harmonisere koncernens økonomistyring”, siger Per Christian Vogelius-Nielsen.

Hurtig udrulning

Samarbejdet med et lille team af konsulenter fra itelligence har været effektivt, og derfor er hele løsningen implementeret på under et halvt år i kalendertid og langt mindre i faktisk forbrugt tid oplyser de ansvarlige i Group Performance Management. ”Rent teknisk er det imponerende hurtigt at implementere en fuld SAP BPC-løsning på så kort tid, men vi har mere arbejde foran os i forhold til den organisatoriske implementering, hvis vi skal høste det fulde udbytte. Vi har haft en god kemi med itelligence på det her projekt, og det giver tryghed og en god basis for at nå i mål hurtigt”, siger Per Christian Vogelius-Nielsen. ”SAP BPC erstatter en række Excel-modeller. Den primære fordel er, at det giver bedre administrationsmuligheder, mere robusthed og bedre tracking af ændringer. Samtidig er interfacet kendt, fordi det er en Excel-baseret løsning. Men vi fik det udrullet til vores kolleger på en lidt hård måde. Mange af brugerne har ikke fået en optimal indgang til systemet. Selv om vi har åbnet op for, at den lokale forretningsenhed kan modellere i systemet, så må vi regne med en vis inkubationstid på det område”, siger han.

Selvkørende med ny funktionalitet

”Selvom itelligence har leveret den tekniske del af implementeringen, så har det været i tæt samarbejde med nogle kerneressourcer hos os selv. Vi havde været prisgivet, hvis vi ikke havde haft en god datastruktur til at begynde med. Og et klart billede af hvor vi gerne ville hen. Men itelligence-konsulenterne var og er gode til løbende at udfordre os”, siger afdelingschef Maiken Moltke Olesen, som i praksis havde ansvaret for projektet. ”I dag bruger vi stadig itelligence-konsulenterne som sparringspartnere for eksempel i forbindelse med specifikke udviklingsprojekter. Men det er helt afgørende for os, at vi er selvkørende – også på den mere tekniske del”.

Mere automatisering

I fremtiden vil Danske Bank arbejde videre på at forenkle og harmonisere kulturen omkring økonomistyringen i organisationen. Det giver i sig selv fordele på den nye platform. Men selve løsningen vil også ændre sig. Danske Bank ser eksempelvis gode muligheder for at fjerne manuelle arbejdsgange og automatisere stadig flere dele af det datamæssige arbejde relateret til budgettering og konsolidering. ”Vi kommer til at justere modellen løbende, og vi vil hele tiden lægge nye funktioner ind også i takt med, at vi udvider antallet af brugere. Når dokumentationen er god, og når værktøjet er fleksibelt, så vil vi hele tiden udvikle og kunne lægge ”ovenpå”. Man kan relativt nemt lave en fremskrivning og analysere data i flere scenarier og med flere varianter. Den styrke kan vi bruge alle steder i koncernen”, siger Maiken Moltke Olesen. Danske Bank valgte i sin tid at samarbejde med EY og itelligence for at kombinere god bankviden med stærk SAP-kompetence. Samtidig var det positivt, at itelligence fusionerede med 4C Management Consulting – da 4C havde erfaring med at konvertere fra Danske Banks tidligere system til SAP BPC.

Soortgelijke berichten

bil-i-sommerlys-1920x631

Forankring gav succes med budgetløsning.

Lees meer

Contact
Contact

Heeft u vragen? Neem gerust contact met ons op.