Information:

Detaljer:

Vil du arbejde sammen med Danmarks bedste SAP konsulenter?

Hos itelligence Nordic har vi som mål at kunne tilbyde vores kunder rådgivning og assistance i alle aspekter omkring deres SAP løsning, og med afsæt i en stigende efterspørgsel fra vores kunder og kommende implementeringsprojekter ønsker vi også at kunne tilbyde SAP sikkerhed som kompetence.

Vi søger derfor erfarne SAP sikkerhedskonsulenter, der vil være med til at opbygge denne kompetence, og afhængig af dine kvalifikationer og udviklingsønsker vil du komme til at arbejde med opgaver inden for analyse, design og modellering, implementering og presales indenfor de forskellige områder af SAP sikkerhed.

Vi kan tilbyde

  • Deltagelse i nogle af de mest spændende SAP-implementeringer i Danmark og resten af Norden
  • Mulighed for at være med at bygge SAP sikkerhedskompetence op i itelligence Nordic
  • Kolleger i en uformel organisation præget af stort engagement. Vi husker på, at vi skal have det sjovt, mens vi er på arbejde
  • En kultur der er præget af fortsat vækst og succes
  • Chance for at arbejde med de nyeste SAP produkter og teknologier
  • Gode udviklingsmuligheder – vi ved, at vores medarbejdere er vores eneste ressource, og agerer herefter i relation til fokus på uddannelse og udvikling. Vi arbejder aktivt med at styrke de interne netværk på flere fronter
  • Mulighed for en international karriere
  • Attraktive ansættelsesvilkår

Vi forestiller os, at du

  • Minimum har 3-5 års erfaring med SAP sikkerhed i ERP, og meget gerne også fra andre SAP komponenter
  • Har deltaget i minimum 1-2 implementeringer af SAP autorisationer
  • Har en solid forståelse for begreber som funktionsadskillelse og kontroller og vil kunne rådgive vores kunder omkring dette
  • Har en god forretningsforståelse og gerne en revisions-, regnskabs- eller udviklerbaggrund
  • Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og ansvar – og har et stort engagement
  • Du trives og fungerer i konsulentrollen – er udadvendt, har gode kommunikationsevner og har lyst til at rejse, primært inden for Danmarks grænser

Vi glæder os til at høre fra dig

Vi regner ikke med, at du bruger tid på en længere ansøgning, så send bare et par ord om dig selv sammen med dit CV – og du vil straks høre fra os!

Kontakt

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen eller til itelligence som arbejdsplads. Skriv til HR Director Maria Tunyogi.

 

Följ oss: